FIGUR OG ABSTRAKTION

11. March 2023 - 22. April 2023

Værker af Knud Hansen, Bent Sørensen og Lisbeth Nielsen

Er menneskeskildringen stadig relevant i kunsten? Er der overhovedet plads til menneskefiguren med alle dens velkendte associationer i den frisættelse af kunsten selv, som er modernismens særkende og erklærede mål? Kunstetagernes to aktuelle udstillinger, Arne L. Hansen – Figur, form, farve og Persona – Stine Leth. Strikkede objekter og Søren Rønholt. Fotografier repræsenterer to forskellige holdninger til menneskeskildringen i den moderne kunst.

Arne L. Hansen valgte konsekvent at se bort fra menneskeskildringen efter omkring 1950. I de følgende årtier er hans kunst snarere fokuseret på de spor, mennesket sætter sig i form af arkitektur. Først i karrierens seneste årtier fik også naturen stor betydning i hans motivvalg, dog altid uden menneskets tilstedeværelse.

Stine Leth og Søren Rønholt forholder sig i deres udstilling direkte til mennesket som motiv, samtidig med, at de rykker ved de vante forestillinger om, hvad et portræt er, og hvad, der skal kunne. De anonymiserede modeller er hybrider mellem det klassiske modelbillede og portrættet. Med maskerne lægges en distance ind mellem portrættets krav om genkendelighed og karakter og det anelsesfulde, humoristiske og absurde, som opstår, når nonfigurative masker møder menneskekroppen.

Dette lille udvalg af værker fra Hobro Kunstsamling søger tilsvarende at give svar på spørgsmålene ovenfor.

Maleren Knud Hansen (1936-88) holdt fast i en figurativ motivverden. Han stiliserer figurernes former og farve og giver derved menneskeskildringerne en anonymiseret skabelonkarakter. Samtidig fordobler han figurerne, lader dem haste imod os i et fodgængerfelt eller vende ryggen til som tilskuere til en sportsbegivenhed. I begge tilfælde inkluderes vi i deres verden og gøremål; vi passerer dem i fodgængerfeltet og ser det samme, som tilskuerne gør.

Billedhuggeren Bent Sørensen (1923-2008) dyrkede stort set det rene, nonfigurative formsprog. Alligevel kan man i flere af hans skitser spore et afsæt i den erfarede verden. I de to skulpturskitser anes henholdsvis en stående figur og et portræthoved, men i begge tilfælde kommer form før genkendelighed.

Lisbeth Nielsen (f. 1952) tager afsæt i modelstudiet, som abstraheres gennem materialebehandlingen. Den stående kvinde genkendes umiddelbart, men alle detaljer og menneskelig stoflighed viger for lerets og senere bronzens stoflighed.